Åndsvidenskab Åndsvidenskab er videnskab om ånden, Siden her er
under opbygning LIVE. Jeg ved godt man normalt sætter et pænt skilt op, og så
først åbner siden når den er færdig, men jeg bliver aldrig rigtig færdig, så
du får bare hvad jeg har, når jeg har
det. Og så kan du jo se hvad jeg forventer at levere noget om. Du kan
springe rundt i indholdet som du vil. Hver del kan ses som et lille afrundet
bidrag til diskussionerne om Gud, ånden, sjælen, det evige og vores nuværende
liv mv. |
Indledning Mit formål Et resumé Tænkeren, tænkningen og tanken Den åndelige verden Døden er noget du overlever Døden er livet på en anden måde Du finder ingen naturlove i naturen Dyr og menneske deler den samme ånd Det er ånden der er sexet Kendsgerninger & meninger Inspiration Om mig Kontakt mig |
Det største mysterium Ifølge
Albert Einstein er det største mysterium i universet at det kan forstås. Som
jeg ser det, er åndsvidenskaben nøddeknækkeren på netop dét. Hvad er åndsvidenskab Din læsning
både beviser åndens eksistens, og siger noget om hvad den er. Den er betydningen af
det læste! Og al tings betydningsindhold findes alene ét sted nemlig i
tanken. Tanken er ånd. Enhver
tankevirksomhed er en åndsaktivitet. Men tanker står ikke alene eller opstår
ud af intet. De frembringes via tænkningen og de tænkes af nogen.
Åndsvidenskab kan altså blandt andet siges at være videnskaben om tænkeren,
tænkningen og tanken. Er det hjernen der tænker Luk øjnene
og tænk på en kat. Hvad var det
som så på billedet af katten? Jeps, det
var selvfølgelig DIG. DU tænkte på en kat. Så det eneste vi med sikkerhed kan
sige er, at jeg, du og vi tænker. Når man sætter elektroder på hovedet af en
forsøgsperson, forbinder dem med en computer og noget hjernesoftware, og ser
farvereaktioner på skærmen, afhængig af hvad personen tænker, ser vi alene
en sammenhæng mellem tænkning og hjerneaktivitet. Vi ser ikke
tænkeren, tænkningen eller tanken. Hvis nogen
mener det er den synlige hjerne der frembringer og rummer dette alt for liv
og oplevelse afgørende, usynlige triumvirat af tænkeren, tænkningen og
tanken, må de bevise det. Hvad er sjælen Vi kan
sagtens være uenige om alt muligt, men det er en fordel at være enige
om hvad vi er uenige om. Vi har de her gamle, støvede men
også lidt grandiose religiøse begreber som ånd og sjæl, og vi bruger dem
måske lidt efter forgodtbefindende. Ovenfor har jeg givet et forslag til en
begyndende definition af ånden, nemlig al tings betydningsindhold, som alene
findes i tanken. Altså tanken er ånd. Sjælen er
tænkeren. Den der kiggede på billedet af katten. Denne indre iagttager, oplever og beslutter
vi finder hos alle. Forestil dig
en verden uden denne, så ville der ikke være nogen til at opleve den. Og hvis
det ikke var for tænkningen ville ingen, nok så kvik
indre iagttager, være i stand til at finde betydning og forklaring på noget
som helst. Verden ville i bogstavelig forstand være betydningsløs. DU er
sjælen. Du har ikke én, du ér en. Tænkningen
er den sjette sans. En sansning er en iagttagelse af en egenskab. Vi stikker
næsen hen til rosen og lugter dens karakteristiske duft. Det samme med øret
til højtaleren hvor vi hører lyden af musik. Med sansninger iagttager vi de
kendte lugte, lyde, syn, smage og fornemmelser. Med tænkningen iagttager
vi betydning. Begrebet den
sjette sans forbindes ofte med ”noget særligt”. Måske endda noget
”overnaturligt”, en intuitiv evne til at se dybere eller lignende. Men fælles
for alle disse opfattelser er, at de alle handler om at se eller
iagttage en betydning. Begrebet ”intuition” er en betegnelse for en
finere eller dybere tænkning. Men tænkning er det. Tanker og følelser Vi føler
hvad vi tænker. Tanker er betydning, følelser er værdi. Tanker og følelser er
et uadskilleligt par. Det giver ingen mening at rangere de tó. Uden tænkning ville intet give mening. Intet ville
kunne forstås. Uden følelser ville intet have værdi. Alt ville være
værdiløst. Al religions fællesnævner Den
grundlæggende fællesnævner for al religion, for alle religioner – nye som
gamle, avancerede som primitive, er troen på, eller overbevisningen om, at
der findes et liv der rækker udover døden. Forskellige
filosofiske eller psykologiske retninger kan mene det samme, men religioner
gør det altid. Der er minimum én Gud Jeg ved ikke
om der er én eller flere guder, men der er minimum én. Gud er per definition
et fænomen med en højere intelligens end vores. Ellers giver gudsbegrebet
ingen mening. Et jævnbyrdigt væsen med os selv, ville vi aldrig opfatte som
”Gud”. Vi kan sagtens være uenige om en Guds eksistens, men skal vi diskutere
det, er det nyttigt at være enige om hvad Gud skal være for at være Gud. Men faktisk
er det ikke så svært at konstatere eksistensen af et fænomen langt mere
intelligent end os. Det kan man opdage når man studerer fænomenet intelligens
i sig selv. For det er slet ikke os der er intelligente. Intelligens er
noget vi iagttager! Noget vi opdager. Ligesom med idéer, de
er ikke nogen vi opfinder, men nogen vi får, ser, opdager. Et indgående
studie af tænkningen viser for det første at alle begreber eller idéer
allerede eksisterer. Altså eksempelvis eksisterede
idéen ”rumraket” allerede i stenalderen. Vi var bare ikke i stand til at
opdage den på det tidspunkt. For det andet viser tænkningen i sig selv, at
opdagelsen eller dannelsen af idéer og sammenhænge sker automatisk
når vi iagttager dele af idéen eller sammenhængen. Igen, vi skaber
dem ikke, vi opdager dem. Med andre
ord, alt det intelligente i verden, nemlig intelligens i sig selv, er ikke
vores, men en andens. Og hvad denne anden end er, så er betegnelsen ”Gud”
måske passende. *Den åndelige verden Du lever allerede nu i den åndelige verden 24/7/365. Når jeg skriver
”den” og ikke ”din” åndelige verden, skyldes at du deler den med alt andet
levende. Den er dog også delt mellem dig og alt andet på den måde, at dine
forestillinger (tanker), dem du gør dig, er dine egne, men igen, betydningen af
dem deles. Hvis du fx tænker; ”jeg vil smøre mig en leverpostejmad”, så er
betydningerne af ”jeg” og ”vil” og ”smøre” og ”mig” og ”en” og
”leverpostejmad” fælles og tilhører idéernes verden, begrebsverdenen.
Hvorimod den samlede plan så at sige, er din. |