Åndsvidenskab Åndsvidenskab er videnskab om ånden, som naturvidenskab er videnskab om naturen Siden her er under opbygning LIVE. Jeg ved godt man normalt sætter et pænt skilt op, og så først åbner siden når den er færdig, men jeg bliver aldrig rigtig færdig, så du får bare hvad jeg har, når jeg har det. Og så kan du jo se hvad jeg forventer at levere noget om. Du kan springe rundt i indholdet som du vil. Hver del kan ses som et lille afrundet bidrag til diskussionerne om Gud, ånden, sjælen, det evige og vores nuværende liv mv.

Indhold Indledning Mit formål Et resumé Det største mysterium Hvad er Åndsvidenskab Er det hjernen der tænker Hvad er sjælen Den sjette sans Tanker og følelser Tænkeren, tænkningen og tanken Al religions fællesnævner Der er minimum én Gud Den åndelige verden Døden er noget du overlever Døden er livet på en anden måde Du finder ingen naturlove i naturen Dyr og menneske deler den samme ånd Det er ånden der er sexet Kendsgerninger & meninger Inspiration Om mig Kontakt mig

Det største mysterium Ifølge Albert Einstein er det største mysterium i universet at det kan forstås. Som jeg ser det, er åndsvidenskaben nøddeknækkeren på netop dét. Til top Hvad er åndsvidenskab Din læsning både beviser åndens eksistens, og siger noget om hvad den er. Den er betydningen af det læste! Og al tings betydningsindhold findes alene ét sted nemlig i tanken. Tanken er ånd. Enhver tankevirksomhed er en åndsaktivitet. Men tanker står ikke alene eller opstår ud af intet. De frembringes via tænkningen og de tænkes af nogen. Åndsvidenskab kan altså blandt andet siges at være videnskaben om tænkeren, tænkningen og tanken. Til top Er det hjernen der tænker Luk øjnene og tænk på en kat. Hvad var det som så på billedet af katten? Jeps, det var selvfølgelig DIG. DU tænkte på en kat. Så det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at jeg, du og vi tænker. Når man sætter elektroder på hovedet af en forsøgsperson, forbinder dem med en computer og noget hjernesoftware, og ser farvereaktioner på skærmen, afhængig af hvad personen tænker, ser vi alene en sammenhæng mellem tænkning og hjerneaktivitet. Vi ser ikke tænkeren, tænkningen eller tanken. Hvis nogen mener det er den synlige hjerne der frembringer og rummer dette alt for liv og oplevelse afgørende, usynlige triumvirat af tænkeren, tænkningen og tanken, må de bevise det. Til top Hvad er sjælen Vi kan sagtens være uenige om alt muligt, men det er en fordel at være enige om hvad vi er uenige om. Vi har de her gamle, støvede men også lidt grandiose religiøse begreber som ånd og sjæl, og vi bruger dem måske lidt efter forgodtbefindende. Ovenfor har jeg givet et forslag til en begyndende definition af ånden, nemlig al tings betydningsindhold, som alene findes i tanken. Altså tanken er ånd. Sjælen er tænkeren. Den der kiggede på billedet af katten. Denne indre iagttager, oplever og beslutter vi finder hos alle. Forestil dig en verden uden denne, så ville der ikke være nogen til at opleve den. Og hvis det ikke var for tænkningen ville ingen, nok så kvik indre iagttager, være i stand til at finde betydning og forklaring på noget som helst. Verden ville i bogstavelig forstand være betydningsløs. DU er sjælen. Du har ikke én, du ér en. Til top Den sjette sans Tænkningen er den sjette sans. En sansning er en iagttagelse af en egenskab. Vi stikker næsen hen til rosen og lugter dens karakteristiske duft. Det samme med øret til højtaleren hvor vi hører lyden af musik. Med sansninger iagttager vi de kendte lugte, lyde, syn, smage og fornemmelser. Med tænkningen iagttager vi betydning. Begrebet den sjette sans forbindes ofte med ”noget særligt”. Måske endda noget ”overnaturligt”, en intuitiv evne til at se dybere eller lignende. Men fælles for alle disse opfattelser er, at de alle handler om at se eller iagttage en betydning. Begrebet ”intuition” er en betegnelse for en finere eller dybere tænkning. Men tænkning er det. Til top Tanker og følelser Vi føler hvad vi tænker. Tanker er betydning, følelser er værdi. Tanker og følelser er et uadskilleligt par. Det giver ingen mening at rangere de tó. Uden tænkning ville intet give mening. Intet ville kunne forstås. Uden følelser ville intet have værdi. Alt ville være værdiløst. Til top Al religions fællesnævner Den grundlæggende fællesnævner for al religion, for alle religioner – nye som gamle, avancerede som primitive, er troen på, eller overbevisningen om, at der findes et liv der rækker udover døden. Forskellige filosofiske eller psykologiske retninger kan mene det samme, men religioner gør det altid. Til top Der er minimum én Gud Jeg ved ikke om der er én eller flere guder, men der er minimum én. Gud er per definition et fænomen med en højere intelligens end vores. Ellers giver gudsbegrebet ingen mening. Et jævnbyrdigt væsen med os selv, ville vi aldrig opfatte som ”Gud”. Vi kan sagtens være uenige om en Guds eksistens, men skal vi diskutere det, er det nyttigt at være enige om hvad Gud skal være for at være Gud. Men faktisk er det ikke så svært at konstatere eksistensen af et fænomen langt mere intelligent end os. Det kan man opdage når man studerer fænomenet intelligens i sig selv. For det er slet ikke os der er intelligente. Intelligens er noget vi iagttager! Noget vi opdager. Ligesom med idéer, de er ikke nogen vi opfinder, men nogen vi får, ser, opdager. Et indgående studie af tænkningen viser for det første at alle begreber eller idéer allerede eksisterer. Altså eksempelvis eksisterede idéen ”rumraket” allerede i stenalderen. Vi var bare ikke i stand til at opdage den på det tidspunkt. For det andet viser tænkningen i sig selv, at opdagelsen eller dannelsen af idéer og sammenhænge sker automatisk når vi iagttager dele af idéen eller sammenhængen. Igen, vi skaber dem ikke, vi opdager dem. Med andre ord, alt det intelligente i verden, nemlig intelligens i sig selv, er ikke vores, men en andens. Og hvad denne anden end er, så er betegnelsen ”Gud” måske passende. Til top *Den åndelige verden Du lever allerede nu i den åndelige verden 24/7/365. Når jeg skriver ”den” og ikke ”din” åndelige verden, skyldes at du deler den med alt andet levende. Den er dog også delt mellem dig og alt andet på den måde, at dine forestillinger (tanker), dem du gør dig, er dine egne, men igen, betydningen af dem deles. Hvis du fx tænker; ”jeg vil smøre mig en leverpostejmad”, så er betydningerne af ”jeg” og ”vil” og ”smøre” og ”mig” og ”en” og ”leverpostejmad” fælles og tilhører idéernes verden, begrebsverdenen. Hvorimod den samlede plan så at sige, er din.